Hvordan reagerer min hund, når den møder andre?

Det er vigtigt, at vores hunde kan omgås andre, når de mødes - hvad enten det er i byen eller på landet, og om de er i snor eller ej. For at starte fra begyndelsen, så er det vigtigt at hvalpen så hurtigt som muligt - efter den er kommet hjem (8-10 uger gammel) - kommer ud og leger med andre hunde. Naturligvis er et hvalpemovitations-kursus det absolut bedste, både for det scociale og ikke mindst de ting, som hvalpen lærer omkring "sit", "dæk", "gå pænt", hjemkald m.m. Men har man ikke mulighed for det, så opsøg andre hunde på luftestederne, hvor de har mulighed for at løbe løse sammen. Hundene finder hurtigt deres plads i hierarkiet, når de er sammen - og når det foregår uden snor, er der som regel ikke de store problemer, hvis hundene altså fra starten er scocialiserede. De voksne hunde kan snuse sig frem til, om det er en hvalp, de har med at gøre, og vil derfor være mere overbærende over for dens opførelse. De tager dermed del i opdragelsen af hvalpen og viser den, hvad der er tilladt i leg, og hvad der ikke er. Selve hundesproget har hvalpen jo i grundtræk med fra sin mor og resten af kuldet, men det kan samlignes med, at det bliver finpudset, når den nu står på egne ben.

HUNDEMØDE I SNOR

selvfølgelig er det også vigtigt, at hundemøde i snor forløber acceptabelt, uden at der bliver knurret eller trukket alt for meget i snoren m.m. Træning af det starter med, at hunden lærer at gå pænt i snor, og at man har en god kontakt til hunden, mens man går, så hunden ikke er 2 - 3 meter foran, mens man selv kommer halsende med stakt arm bagefter. For at øve, at hundende kan mødes i snor, er det bedst at finde sig en artsfælde at træne den sammen med. Man starter så med at gå forbi hinanden med hundene i snor og med stor afstand mellem de to hunde, mens man får hundens opmærksomhed og roser den, når den er opmærksom på en. Så går man gradvis frem i tæthed, så man til sidst er meget tæt på hinanden, når hundene skal passere hinanden. Og til sidst skal hundene have lov at snuse til hinanden, det er jo deres måde af få oplysninger om hinanden på. Ved at snuse bagi kan de få et billede af køn, alder, rang m.m. Denne øvelse skal ikke laves fra start til slut på en dag, men tages i små bidder hen over nogle dage. Husk altid at stoppe, mens det er en succes.

kilde hundefondet "hunde og katte journalen" af Merethe Børgart adfærdsbehandler, instruktør og dyrehealer