Den kommer ikke når jeg kalder

Mange hundeejere har problemer med at hunden ikke vil komme når de kalder på den. " Kom her " er nok den mest almindelige kommando enhver hund skal lære. En hund der ikke vil komme når der kaldes på den, er til fare for sig selv og andre og er et stort problem for ejeren.

En ulykke kan ske på et brøkdel af et sekund !

Lad ikke hunden gå løs før den er blevet trænet til at komme når du kalder. Hunde er ikke kloge nok til at se sig for inden de skal over vejen. De har ikke nogen ide' om at bilerne kan dræbe den. En ulykke sker på et brøkdel af et sekund og et lille fejl trin kan gøre, at du mister din hund for altid. Så sørg for at have hunden i snor ind til at du har trænet den ordentligt. Læs om at opdrage din hund her.

Når hunden bliver selvstændig

De fleste hvalpe har et stærkt instinkt til at følge og opholde sig udelukkende til sin herre. De kommer med det samme når man kalder på dem. Efterhånden som de vokser, begynder de at tænke i andre baner og bliver selvstændige. De får travlt med at opleve og lege, og begynder at ignorere ejerens kalden. Hvorfor ? fordi den har bedre ting at tage sig til. Så er det at problemet for alvor begynder at tage til. Ejeren kalder og kalder og hunden lystre ikke før det passer den.

Hvad gør man så

For at få din hund til at komme til dig når du kalder på den, skal du sørge for at det er godt for hunden at komme. Kommandoen "KOM" skal siges med kærlig stemme, så hunden opfatter det som at det er godt at komme når der kaldes. Aldrig nogensinde at kalde din hund til dig og straffe den. "kom her" skal altid betyde at der kommer noget dejligt ud af at komme, noget der er bedre end det den er i gang med.
Det første man gør er, at få en ven eller et familiemedlem som hunden holder af til at hjælpe. Start indendørs, stil jer i hver sin ende af rummet og med den sødeste stemme giv jer til at kalde på hunden. Hvis den ikke viser opmærksomhed, kan du opmuntre med at fløjte eller lave morsomme lyde, med f.eks. med et pivedyr. Når den så kommer skal du rose den som om det den har gjort er det bedste i verden, eventuelt give den en godbid.
I løbet af dagen, stopper du for et minut, det du er i gang med og kalder på hunden. Beløn den med masser af ros når den kommer. Det er lige meget om den kun er to tre meter væk, eller et andet sted i huset. Kald på den og ros den rigtig meget når den kommer !. Kort og godt gør det tit og gør det til en behagelig ting i hundens liv at komme når der kaldes.

Nu er det tid for en test

Når hunden kommer glad og frivilligt når du kalder første gang den hører du kalder, er det tid til at flytte din træning ud hvor der er mere distrahering. Dette er meget vigtigt nu !, men hold den i snor !. Du skal være i stand til at opretholde kontrollen over hunden. Brug altid snor indtil den er pålidelig.
Med lommen fuld af godbidder, går du tur med hunden i løs snor "en fleksline er en god ide". Brug en rosende stemme, stop op og kald på den. Ros den til skyerne og giv den en godbid når den lystre. Hvis den ikke kommer eller lader som om den ikke hører, trækker du let i snoren og går baglæns. kald igen med kærlig stemme Giv den en godbid når den lystre.
Fortsæt med at gøre det ved at give den længere og længere line. Lad den udforske eller lege med en bold eller hente en pind du kaster. Stop så op og kald. Hvis den ikke kommer ryk da let i snoren og løb den anden vej og kald KOM KOM KOM. Lad den løbe efter dig og ros den når den når hen til dig. Som ved alt andet træning gælder det om at lege det ind i hunden og få den til at synes at det er rart at adlyde dig.

Prøv uden snor

Når hunden kommer hver gang du kalder, kan du begynde at arbejde uden snor, men kun i et lukket og sikkert område. jo mindre jo bedre i første omgang. Lad den udforske, snuse rundt og lege, kald så på den. Kommer den ikke, lad være med at prøve at fange den, men prøv med nogle trick i stedet. En metode er at sætte sig ned på jorden og lad som om du græder. Ja du læste rigtigt !. Græd så højt at den kan høre dig. Den vil da komme løbende over til dig for at se hvad der er i vejen. Tag nu fat i halsbåndet og det er nu bevist at den ikke er klar til at være fri. Nu er der kun en ting og det er at begynde forfra og lad være med at slippe den løs før der er gået mindst en uge.