Foder

Det er vigtigt at hunden får det rigtige foder. Aldren betyder meget for hvilken type foder man skal vælge. Hvalpe skal således have foder der er rigt på proteiner, kalk osv.. Ældre hunde har brug for andre næringsstoffer end voksne hunde. Spørg der hvor du køber foder eller hos din dyrlæge. Det står altid på poserne hvad foderet er beregnet til. Hvalpe (Puppies), unghunde (Junior), ældre (Mature) osv..

Tørfoder

Giver du din hund / hvalp tørfoder er det meget vigtigt at der altid er rigligt og rent vand tilgængligt "det er det iøvrigt altid tørfoder eller ej" . Hvis man er i tvivl om hunden får nok vand, kan man opbløde fodret i vand. Kom kogende vand på fodret til det dækker det og lad det stå og trække en lille time. På den måde får hunden vand den vej også. Husk at hvis hunden / hvalpen ikke spiser alt op kan det nemt stå og blive surt og kedeligt, kom det resterende i køleskab til næste gang at hunden / hvalpen skal have mad, men giv aldrig mad dirrekte fra køleskabet da det ikke er godt for hundens mave at få iskoldt mad ned. Undlad at fodre hunden på det varmeste tidspunkt på dagen.

kostændring

Hold dig til en fast kost til hvalpen og giv den aldrig "menneskemad". I modsætning til, hvad der er almindeligt udbredt, bliver hunden ikke "træt af" dens mad. Behov for kostændringer er rent menneskeligt. Hvis du ofte ændrer på hundens kost, bliver den let kræsen. Din hund trives ved en velafbalanceret fuldkost, som dens system vænner sig til. Hvis du skifter er det bedst at skifte langsomt.Du skal regne med en overgangsperiode på op til en uge, for at vænne hundens mave/tarmsystem gradvist til det nye foder.

Bland gradvist det nye foder i hundens gamle foder. Start med 1/5 af det nye foder og resten det gamle foder i et par dage. Forøg så til 2/5 af det nye foder, derefter til 3/5 og til 4/5. Og til sidst kun det nye foder.

Hvad indeholder tørfoder

Tørfoder indeholder bla. :

Fibre transportere foderet rundt i hundens tarmsystem. Jo længere tid foderet er i tarmsystemet, jo større er optagelsen. Hvilket også nedsætter mængden af afføring. Fibre findes naturligt i bl.a. ris og majs.
Fiberne og udformning af tørfoderet giver en god mundhygiejne og forbygger tandsten.

Mineraler Er Kalk (calcium), jod, jern, magnesium, fosfor, kobber, mangan, krom, molybdæn, selen og zink.
Mineralerne er stoffer, der enten hjælper vitaminerne med at fungere eller er en slags byggesten i kroppen til for eksempel knogler og tænder.

Vitaminer er lige så vigtige for hunden, som for mennesket. Uden vitaminer intet liv. De er nødvendige for at opretholde livet. Vitaminer er kemiske stoffer med en såkaldt amingruppe. Kroppen har brug for disse stoffer.

Proteiner opbygger og styrker hundens knogler og muskler, holder pelsen stærk og blank.

Fedt i foderet er også en vigtig del af ernæringen for hunden. Det er vigtigt, at det fedt der er i fodret er af en høj kvalitet. Animalsk fedt er det bedste fedt, men hunden har også brug for vegetabilsk fedt. Kvaliteten af fedtet i fodret, kan tit ses på hundens pels. Er pelsen tør og mat er det ofte tegn på for lidt eller for dårligt fedt i foderet. Fedtet tilsættes ofte ved at sprøjte det over det færdige produkt.

Det er vigtigt at vælge et kvalitetsfoder til sin hund. Det sikrer et langt og sundt liv. Din hund skal have et foder af ordentlige kvalitetsråvarer.