Ammemor !

Står du med nogle hvalpe der ikke har nogen tæve at sutte hos. Så må du prøve selv ( det er et kæmpe arbejde, og det tager på kræfterne ).
Hos dyrlægen eller der hvor du køber dit foder kan du købe modermælkserstatning i form af pulver eller flydende, man kan også lave det selv, det er det billigste, især til store racer.
_________________________________________________________
Modermælkserstatning
_____________________________________

4 dl. Rismelsvælling (til babyer)

2 dl. Kogende vand

1 dl. A 38

1 dl. Piskefløde

Bland rismelsvælling (til babyer) med det
kogende vand, tilsæt A 38 og Piskefløde.
Dette er nok til store hvalpe i et døgn, til
små racer kan man lave lidt mindre.
___________________________________________________________

Hvordan gør jeg så

Brug en engangssprøjte, der rummer 1 ml. og sug den fuld med mælk. Stik den ind i munden og før den ned til bag tungen og tryk forsigtigt og langsomt. Hvalpen tager kun 1 ml. ad gangen, til at begynde med ca. hver time døgnet rundt.
Efter hånden tager den mere og mere og der vil så gå længere tid mellem måltiderne. Alt efter hvalpens størrelse, skal man ind på at der skal gå 3 til 4 timer mellem måltiderne døgnet rundt.
Da man bruger en engangssprøjte, bliver sutte behovet ikke tilfredsstillet, så kan man med rene fingre lade den sutte lidt på en pegefinger eller ved mindre hvalpe lillefingeren.
I løbet af kort tid skal sutteflaskerne i gang (hullet i sutten skal laves lidt stort, for rismel er grynet). Mælke blandingen kommes på flasker og sættes i en skål med kogende vand, når mælken er tilpas varm gives den til hvalpen. ( HUSK RESTER AF MÆLK SKAL SMIDES VÆK.

Tager hvalpen på !

Hvalpene tager ikke alverdens på, så man kan let blive nervøs hvis man begynder at veje dem, så det er ikke besværet værd. I realiteten kan du se på hvalpen om den er svag eller stærk på måden den opfører sig. Hvis den er svag vil den være meget sløv og være svær at få til at sutte. Forvent ikke at alle hvalpe overlever, der vil altid være nogle af dem der er svage og ikke klarer den.

Gå over til hvalpefoder

I 3 til 4 ugers alderen går man over til hvalpefoder opblødt og blendet til tynd vælling, og giver det meste af det på flaske (huller i sutten laves større).
Prøv efter et par dage at lade dem selv spise af en flad skål, de kan godt og de er så dejlige bag efterJ . Se også her under 3-5 uger

Vigtigt !

Når hvalpen har spist, tager man en varm opvreden klud og tørrer den på maven og ned omkring kønsorganerne, så den kan tisse og lave, gnid den også på ryggen så evt. luft kan komme op. Det er det moderhunden gør ved at slikke hvalpen.
Man skal huske at det er et meget stort arbejde at være hundemor. Tænk på at du skal op hver time i de første 2-3 uger og det tager meget på ens kræfter og man skal være forberedt på at nogle af hvalpene dør fra en og det store arbejde man har lagt i det går tabt.

Links

Amme service er en dansk side hvor du kan finde en amme, eller måske har din tæve kun fået få hvalpe, og kan tage et par stykker til.
http://showdogs.dk/amme_service.htm

Ammestuen hjælper hvalpe og deres ejere, så har din tæve fået et alt for stort kuld, og i gerne vil ha lidt aflastning, eller tæven har fået få hvalpe, og i mener at ha plads til nogle extra hvalpe, ja så kontakter i mig og jeg gør hvad jeg kan for at hjælpe. Mange har allerede fået hjælp, og det er mig en glæde hver gang det lykkedes, men denne her form for ydelse er jo ikke ligefrem den man nyder mest, men uheldet kan jo være ude og det er det jeg er her for.
Kirsten www.ammestuen.dk/ situation